AND Á L’ORANGE

af Julie Hey

4-6 personer

6 andebrystfileter med skind   

1 appelsin, økologisk

3 spsk. honning

1,5 spsk. rapsolie

salt og peber

8 blommer

timian

 

Orangesauce:

4 appelsiner

2 citron

2 dl sukker

10 peberkorn

6 kviste timian

 

Rids skindet på andebrysterne uden at skære ned i kødet.

Riv skallen på den økologiske appelsin fint, og pres saften af den. Kom det hele i en skål, og tilsæt honning, rapsolie, salt og peber. Hæld marinaden i en frysepose og kom andebrysterne i posen. Luk luften ud af posen og læg den på køl i et par timer eller natten over.

Pres appelsinerne og citronen til saucen for saft. Hæld saften på en pande, og tilsæt sukker, peberkorn og timiankviste. Kog lagen ind til en sirup i ca. 15-20 minutter under omrøring, til den tykner. Sluk for varmen, og lad appelsinsiruppen afkøle på panden. Fjern evt. peberkorn og timian.    

Tag andebrysterne op af lagen og lad dem afdryppe. Steg andebrysterne på en tør pande i 6 minutter på hver side ved middelvarme. Start med skindsiden og pas på, at de ikke brænder på pga. sukkerindholdet fra appelsinerne. Tag ænderne af panden, og lad dem hvile i 5 minutter. 

Halvér blommerne, fjern stenene og rist blommerne på panden i andefedtet med lidt hakket timian, salt og peber.

Skær andekødet i skiver og anret med orangesirup og ristede blommer. Server gerne den vilde and med rødkål og saltbagte kartofler.

And a la orange

Foto: Betina Hastoft