FOREDRAG 2

’JÆGER MED HJERTE’

Julie Hey er jæger med hjerte og har hele sit liv befundet sig allerbedst i naturen på jagt, på skydebanen som flugtskydningsinstruktør eller i sit vilde køkken, hvor hendes motto lyder: Kan det skydes – skal det nydes!

Julie var på jagt første gang som 6-årig og fulgte troligt i sin far og farfars fodspor. Hun tog jagttegn som eneste pige på holdet, gik som ung på jagt med garvede ældre mænd, blev instruktør som eneste kvinde og hurtigt kvindelig chef for over 70 mandlige skydeinstruktører og skød til sidst sig selv – til tops i professionel jagtglæde med firmaet HEY HUNTING.

Bramfrit og skydegodt foredrag om livet som kvindelig jæger med og uden patroner og vilde ambitioner.

Julie Hey er oprindelig uddannet jurist, har været selvstændig madskribent i over 20 år og er forfatter til flere kogebøger bl.a. bestselleren ”HEY! Det er vildt”. Julie er stifter af HEY HUNTING, foredrag- og kursusholder, efterspurgt skydeinstruktør samt jagt- og madskribent på JAGT, Vildt & Våben.

VARIGHED: 1½ time + pause

Kontakt Julie Hey for oplæg og pris på 29904696

X